Tag med Seniorklubben på Golf Tour til Spanien

Tilmelding starter torsdag den 19. september kl. 16.

 

Seniorklubbens forårstour i 2014 går atter til Spanien. Nærmere betegnet til det sydvestlige Andalusien ved byen Huelva ca. 120 km vest for Sevilla. 

Vi bor på 'El Rompido', i smukke omgivelser i nærheden af den lille fiskerby af samme navn.

Vi flyver til Faro i Portugal, hvorfra der er ca. 100 km på motorvej. (Det skulle tage max. 1½ time at køre). Vi bor på golfbanen og spiller El Rompidos to fine 18-hullers baner. I kan læse mere om det femstjernede El Rompido på hotellets hjemmeside: www.preciseelrompido.com.

Golf:

Vi spiller alle 5 runder golf på vore 2 hjemmebaner. 3 runder på South- og 2 runder på North banen. Der er tee-off fire gange mellem kl. 9 og 9,30, og en gang kl. 11,20.

Tirsdag er golffri dag med mulighed for at se en del af det smukke Costa de la Luz eller tage på tur til skønne Sevilla, som er inden for rækkevidde, kun ca. 120 km væk.

 

 

                                                                                

Følgende er inkluderet i tourens pris:

  • Fly fra København til Faro tur/retur med Jet Time.
  • Afrejse fra Kastrup fredag den 14. marts 2014 kl. 7,00 og hjemrejse fra Faro fredag den 21. marts kl. 10,55.
  • Skatter
  • Transport af golfbag på max 15. kg
  • Mad om bord på flyet
  • Lejebil delt af to personer, fri km., standardforsikring.
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på hotel El Rompido
  • Halvpension: Morgenmad og middag om aftenen
  • 5 runder golf
  • Intern turnering med præmier

Pris pr. person:

kr. 8.695,-

Tillæg som ikke er med i prisen:

  • Enkeltværelse: kr. 1.210,-
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Hvis anden bil end en lille bil til to personer ønskes, bedes I selv aftale samkørsel og kontakte Ketty hos Krone Golf Tours om dette.

Praktisk info:

Tilmelding:

  • Tilmelding starter torsdag den 19.september kl. 16 efter 'først til mølle'- princippet til Seniorklubbens mail-adresse: seniorklubben@solvogngolf.dk.
  • Sidste frist for tilmelding er  den 4. november 2013.
  • Max. antal deltagere er 24 personer. 

Ved tilmelding skal du opgive:

  • Navn (nøjagtig som anført i dit pas), adresse, telefonnummer, e-mail adresse.
  • Ønskes rejse/afbestillingsforsikring.
  • Ønskes enkeltværelse.

Betaling: 

Samtidig med bestillingen indbetales et depositum på kr. 2000,- pr. person til Seniorklubbens konto i danske bank:

Reg. nr. 3565, konto nr. 3565 456 571

I løbet af november måned vil alle deltagere modtage bekræftelse, rejsebevis, etc. direkte fra Krone Golf Tours, hvortil restbeløbet for rejsen skal indbetales.

Arrangør:

Seniorklubben i Odsherred Golf Klub v. Ole Hahn, Valmuevej 22, 2970 Hørsholm.

Tlf. 45 57 02 62 eller mob. 20 31 12 47, 

e-mail; ok-hahn@mail.dk

Ring eller skriv, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til touren. I kan også kontakte Ketty hos Krone Golf Tours direkte på tlf. nr. 33 14 18 88

(Dog kan tilmelding ikke foretages direkte hos Krone Golf Tours)                                                                                 

       

                                        

Golftour til Costa de la Luz i Andalusien 14.-21. marts 2014

Tilmeldingsliste til El Rompido 14.-21. marts 2014

Navn:                                     Ønskes rejseforsikring: Ønskes enkeltværelse:
Karin & Ole Hahn

Nej

Nej

Elsa Ørhede & Flemming Kjøller

Nej

Nej

Ulla & Erik Andersen

Nej

Nej

Lene & Ole Knudsen

Nej

Nej

Inge Lise & Jørn Eisbo

Nej

Nej

Tove & Leif Thomsen

Nej

Nej

Lene Sørensen & Per Bøgebjerg

Nej

Nej

Berit Vardil & Børge Exaudi

Nej

Nej

Ingelise & Niels Lochmann

Nej

Nej

Jonna Pedersen & Jørgen Krampau

Nej

Nej

Alice & Sven Ipsen

Nej

Nej

Lene & Jørn Finne-Ipsen

Nej

Nej

Venteliste:

 

x
x

 

Referat:  El Rompido 14.-21. marts 2014

 

23 golfere mødtes i Kastrup kl. 5.00. Efter at have indtaget vore pladser i flyet ventede vi en rum tid på at lette. Pludselig meddelte kaptajnen at flyet ikke kunne rumme al bagagen, men han havde vurderet, at golfbags havde første prioritet. De manglende kufferter ville blive bragt til hotellet sent på aftenen.  Det medførte, at næsten alle skulle udfylde papirer af hensyn til forsikring. Men endelig lykkedes det at ankomme til El Rompido, hvor der var gang i pro-shoppen og omliggende indkøbscentre,  da der skulle købes golfbeklædning til næste dags golf.

Det første hold kufferter kom sent fredag aften, næste hold sent lørdag, men de kom og alle var glade.

Der skulle spilles 4 gange golf, samt 1 holdturnering for dem, der havde lyst, og det havde alle.

Der var dagspræmier til de 2 første i både dame- og herrerækken. I den gennemgående turnering til de 5 første i dame- og herrerækken, samt til vinderne  af holdturneringen.

Krone Golf, arrangør, havde sponsoreret 2x200 og 1x100 kr. gavekort som klappepræmier, som blev uddelt ved lodtrækning. 'Fru Hansen' havde ligeledes sponsoreret 2 gavekort på hhv. stjerneskud og 3 stykker smørrebrød.

 

På Sydbanen første dag vandt Lene-Finne Ipsen med 33 p. Lene Knudsen nr. 2 ligeledes med 33 p. Hos herrerne vandt Børge Exaudi med 36 p. nr. 2 Ole Hahn 34 p.

Anden dag spillede vi også Sydbanen, som lå lige udenfor døren. Lene-Finne Ipsen spillede 39 p. Inge Lise Eisbo 35 p. Hos det stærke køn fik Per Bøgebjerg 37, Ole Hahn 32.

 

På tredjedagen blev holdspilsturneringen afholdt på Nordbanen, der lå lidt længere væk end sydbanen, men stadig i gåafstand.  Her vandt hold 4 Lene Finne-Ipsen, Karin Hahn, Børge Exaudi og Per Bøgebjerg med 120p.

 

Derefter fulgte en tiltrængt fridag, alle slappede af i det dejlige vejr. Nogle kørte til Sevilla, andre spadserede en tur i det smukke, men særprægede vådområde til den lille by El Rompido.

 

 

 

Fjerdedag var alle veloplagte igen, og vi spillede sydbanen. Etter blev Inge Lise Eisbo 33, Lene Sørensen 32. Hos herrerne fik Børge Exaudi 40 p, Per Bøgebjerg 30.

Sidstedagen, spil på Nordbanen stadig i skønt vejr, Lene- Finne Ipsen 35 p, Lene Sørensen 32, Leif Thomsen 31, Jørn Finne-Ipsen 28.

På vores sædvanlige aftensamling skulle spændingen om resultatet for den gennemgående turnering så udløses. 

Hos damerne blev resultatet således, Lene-Finne Ipsen 139, Inge Lise Eisbo 129, Lene Knudsen 127, Lene Sørensen 116, og Berit Vardil 114.

Resultatet hos herrerne, Børge Exaudi 133, Per Bøgebjerg 125, Ole Hahn 115, Jørn Eisbo 114 og Jørn Finne-Ipsen 113.

 

Det var en dejlig uge med skønt vejr, dejlige baner, beliggende lige udenfor døren, god golf og godt socialt samvær, så en STOR tak til Karin og Ole Hahn.

 

 

 

 

                                                 ref. Alice Ipsen/eø

 

Retur til forsiden